Tårnhøj
Ved Hærvejen i den østlige ende af Grathe Hede står et usædvanligt flot skovtårn tegnet af arkitekt og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Tage Lyneborg.
Fra toppen af tårnet er der en flot udsigt over Grathe Hede. Tårnet er udført som tre kuber sat oven på hinanden. Platformen er så stor, at der kan stå en hel skoleklasse deroppe på samme tid.
Der er endda plads til, at man kan overnatte i tårnet og være på plads i de lyse timer, hvor der kan observeres blandt andet kronvildt, der strejfer på heden.