Værd at opleve​

Tårnhøj

Ved Hærvejen i den østlige ende af Grathe Hede står et usædvanligt flot skovtårn tegnet af arkitekt og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Tage Lyneborg.

Fra toppen af tårnet er der en flot udsigt over Grathe Hede. Tårnet er udført som tre kuber sat oven på hinanden. Platformen er så stor, at der kan stå en hel skoleklasse deroppe på samme tid.

Der er endda plads til, at man kan overnatte i tårnet og være på plads i de lyse timer, hvor der kan observeres blandt andet kronvildt, der strejfer på heden.

Hærvejen

Hærvejen er flere hundrede kilometer vandrer- og cykelrute, der løber ned gennem Jylland. Undervejs bringer ruten dig tæt på alt, hvad hjertet begærer i den danske natur: hav, kyst, heder, skove og åbent land samt ikke mindst nogle af Danmarkshistoriens mest spændende steder Hærvejens vandrerute går lige forbi Grathe Hede og gennem den østlige del af Kompedal Plantage

Kong Knaps Dige

På Hærvejen nord for Grathe Hede ligger en gammel forsvarsvold, formentlig fra jernalderen. Kong Knaps Dige ligger, hvor Hærvejen krydser Haller Å.

Resterne af diget er en cirka 200 meter lang, knap syv meter bred og kun en meter høj jordvold. Langs den sydvestlige side løber der på en længere strækning en grav, der er en meter dyb. Diget har formentlig været både højere og længere.

Kong Knaps Dige menes at have tjent som en grænse eller toldsted mellem forskellige stammer, men en ubekræftet tradition henlægger kampen i Slaget på Grathe Hede i 1157 til dette sted. Kong Knap kendes kun i navnet på diget, men kan være en henvisning til kong Svend Grathe (Svend Knap). Diget er fredet.

Slaget ved Grathe hede

Sammen med Kompedalen er Grathe Hede det eneste sted i plantagen, der ikke er plantet til med træer. Lyngheden har aldrig været plantet til og ligger hen som de klassiske, øde heder så ud før tilplantningen. Når lyngen blomstrer, er Grathe Hede et imponerende skue.

Efter Blodgildet i Roskilde, hvor kong Knud Magnussen blev dræbt, flygtede Valdemar den Store såret til Viborg. Her giftede han sig med Knud Magnussens søster Sofie, hvormed han sikrede sig opbakning fra Knuds tilhængere. Valdemar begyndte at samle en hær for at imødegå et truende angreb fra Svends side og en gang for alle afgøre, hvem der skulle have magten i Danmark.

Det afgørende slag kom til at stå på Grathe Hede den 23. oktober 1157. Svends hær blev besejret og han selv måtte flygte. Kort efter slaget blev han dog dræbt af en bonde, mens han gemte sig i Grathemose. Valdemar den Store var herefter Danmarks enekonge.

Stabiliseringsbestræbelserne efter borgerkrigen begyndte allerede umiddelbart efter slaget. Valdemar optrådte som den forsonende sejrherre, tilgav de fleste af sine tidligere modstandere, og kun Knud Magnussens mordere blev henrettet, mens nogle få af Svends rådgivere blev landsforvist.

På Grathe Hede har man fundet en hel del våben, især økser, fra det famøse slag.